Alsace

Pinot Auxerrois Vieilles Vigne 2009

Let drikkelig, frisk og rund hvidvin. Frugtig stil med duft af fersken, æbler og blomster. Den perfekte hvidvin til det store kolde bord, til salater, tærter og milde oste.

Guide Bettane & Desseauve 2012

Riesling Cuvée de Sables 2010

En bedre druesort end kongen af hvidvinsdruerne, som Riesling også kaldes, findes næppe som ledsager til fisk og fiskeretter. Har en finurlig kompleks elegant sammensat aroma af citrusfrugter.

vignerons indépendants or 2010

Pinot Noir Rosé 2010

Vinvisions hjertebarn nummer et! Duft og smag af bær som ribs, brombær og hindbær fornægter sig ikke. Perfekt til den danske madkurv en sommerdag. Lavet på Pinot Noir-druen som i Alsace giver en lettere rødvin end fra de kendte Bourgogne vine.

Pinot Noir rødvin 2010

Vinvisions hjertebarn nummer to! Som Rosé’en men kraftigere i smagen. Kan med fordel nydes lettere afkølet.

Sylvaner 2009 Saveaur d’Automne

Denne vin er helt speciel –og i hvert fald ikke noget du får hos naboen. Udover at være en fremragende dessertvin, ville den også kunne bruges til f.eks Foie Gras. Navnet kommer for øvrigt af, at den er høstet efter første nattefrost – i samme kategori som f.eks. Sauternes.

Guide Hachette 2012

Pinot Gris 2009

En charmerende blød og rund type som vil falde i de flestes smag. Er Alsacevinenes bud på vinen til lyst kød og pølsebord samt til fuglevildt. Har et lidt højere restsukkerindhold end de foregående typer.

dussert-gerber 2012

Muscat 2011

Elegant og appetitvækkende, perfekt til at nyde på sommerterrassen, men også som aperitif året rundt. Muscat-druens blomsterduft er indbydende og smagen følger efter i samme spor

Gewürztraminer 2011

Her er så den krydrede version fra Alsace. Dejlig aroma med en sjælden kompleksitet af eksotisk frugt blandet med kendte krydderier. Perfekt til stærke oste og eksotisk køkken.

Concours des vin lyon grand or 2012

Cremant d’Alsace

Husk at servere den køligt, enten som aperitif, til desserter, eller… uden anledning, og Alsace’es svar på champagne vil gøre lykke. Cremant’en er produceret efter champagne-metoden.

Pinot Gris 2005 Grains Nobles (50 cl)

Her er virkelig tale de sidste druer der kan høstes i frost og kulde. Igen helt igennem udsøgt en specialitet, der absolut ikke fås andre steder. En dessertvin i absolut topklasse der overgår selv de bedste. Samtidig en dessertvin der ikke kan laves ret ofte da det kun kan lade sig gøre, med de helt rigtige vækstbetingelser og vejrlig, helt fra forårets begyndelse. Denne dessertvin er tidligere optaget i Le Guide Hachette des Vins!

Provence

Aurélia Prima White 2010

Karakterfuld fadlagret hvidvin på Vermentino-druen. Farven er lys gul, aroma af limefrugt og fersken. Farven bliver med tiden mere gylden og vinen vil kunne gemmes i op til fem år. Frisk og lang blidt krydret finale. Lagret på genbrugsfade for at give raffinement uden at træsmagen bliver dominerende.

Aurélia Prima Rosé 2011

Lys pink i kuløren, delikat aroma og afbalanceret smag af røde bær og modne pærer. Stadig en tør rosévin der vil gøre lykke som ledsager til det danske frokostbord – eller bare som tør aperitif – eller… Prøv bare selv anledningen af. En rigtig behagelig tør rosévin.

Gold Paris 2012

Ermite du Maunier 2004

Alle tre lagerførte årgange af Ermite du Maunier er karakter- og smagfulde rødvine. Denne type bliver kun lanceret i de år hvor Chateau de Fontlade er tilfreds med høstresultatet. Årgangen 2004 topper nu som en absolut drikkemoden rødvin til rødt kød, krydret mad samt kraftige oste og fjerkrævildt. Vinen sammensættes af 60% shiraz, 30% grenache og 10% cabernet sauvignon.

Guide Hachette 2007

Ermite de Maunier 2006

Som 2004-årgangen — drikkemoden nu, når toppen om et til to år.

Guide Hachette 2009

Ermite de Maunier 2007

Som 2004-årgangen — drikkemoden nu, når toppen om fire til fem år.

Guide Hachette 2010

Cuvée Saint Qvinis Rosé 2011

Pasta, pizza, salater — kold til terrassen eller bare kølig til maden. Denne rosé er indbegrebet af en tør, behagelig og smagfuld rosé fra Provence. Druesorterne er cinsault og grenache. Elegant aroma af friske jordbær og moden fersken.

Silver Macon 2011
Hachette 2012

Cuvée Saint Qvinis Red 2006

Shiraz, grenache og cabernet sauvignon (winemakers blend). Ukompleks rødvin, fadlagret i op til 18 måneder. Rubinrød farve med elegant tannin-finish. En vin til stuetemperatur om vinteren og let kølig til grillet terrassemad om sommeren.

«Commended» Decanter 2010

Rhône

Cuvée Alliance 2010 Cotes du Rhône Rouge

50% syrah, 40% grenache, 10% cinsault. Antik flaskehals, drikkes 3-8 år efter høståret v. 16/17 gr. Behagelig og rund der passer til næsten al slags kød samt ost. 13% alc. Navnet Alliance er opstået fordi denne vin ofte anbefales til bryllupper.

Terre Nette Rouge

50 cl. udgave af Alliance. Flot slank flaskeform meget velegnet til receptionsgave eller lignende hvis man vil huskes.

Cuvée Privilège 2009 Cotes du Rhône Rouge

100% Syrah, drikkes 3-10 år efter høståret. Elegant aroma med stor finesse. Særdeles velegnet til julemaden eller lignende hvor en tung vin med flot aroma gør sig godt. I virkeligheden en vin der burde ligge i en meget højere prisklasse.

D'ici on voit la mer Blanc

1/3 grenache blanc, 1/3 roussanne og 1/3 marsane i 50 cl flaske En tør hvidvin med en fin balanceret aroma med et stænk af citrus. Fortræffelig til fisk og skaldyr samt salater. Meget populær "værtindegave" med den særlige flaskefacon.

Choer d'Orange Merlot 2011

100% Merlot. En spøjs sag i en speciel og flot flaske, bare til at nyde eller give som gave. Merlot er ikke en officiel drue i Rhône-dalen hvorfor den ikke er underlagt en Appellation. Derfor kan man jo godt dyrke en framragende merlot-vin alligevel, men derfor bliver den også, af lovgivningsmæssige årsager, solgt som landvin.

Coteaux de Tricastin 2009 Rouge

15% syrah, 50% grenache, 35% cinsault. Nærmest rubinrød klar kulør. Frugtagtig aroma af hindbær, kirsebær med lidt lakrids i finalen. Egner sig godt til rodfrugt, det meste grillmad. En vin der er på toppen lige nu.

Grignan-les-Adhémar Rosé

50 cl elegant flaske. Fantastisk frisk rosé winemakers blend af grenache, cinsault, carignan og syrah. Behøver ingen specielle lejligheder, kan drikkes hele året.

^Til Toppen